Bogføringsloven 2026: hvad skal andelsboligforeningen gøre?

Sådan afgør I, om jeres forening er omfattet

Andelsboligforeninger anses altid for at være erhvervsdrivende og er dermed omfattet af bogføringsloven. Sådan står der i Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven (afsnit 1.4, 2026). Pligten til at bogføre er altså ikke ny. Det nye er, at bogføringen skal være digital, når foreningens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår (bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025).

Grænsen lyder høj, men det er den ikke i praksis. Ifølge ABF er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at den boligafgift, andelshaverne betaler, tæller med som omsætning. Et regneeksempel: en forening med 12 boliger og en gennemsnitlig boligafgift på 3.500 kr. om måneden har alene i boligafgift en omsætning på 504.000 kr. om året.

Omsætningen opgøres for de to indkomstår, der ligger umiddelbart før den 1. januar 2026. For foreninger med kalenderår er det 2024 og 2025 (Erhvervsstyrelsens vejledning, bilag A). Man skal altså ikke først runde grænsen i to år efter 2026. Lå omsætningen over 300.000 kr. i både 2024 og 2025, gælder kravet nu.

Derfor rammer kravet bredt. Der er 8.400+ andelsboligforeninger registreret i CVR (Andelo-registret, 2026), og kun ganske små foreninger undtages helt, skriver ABF. De undtagne skal stadig bogføre efter lovens almindelige regler om god bogføringsskik, men slipper for kravet om et digitalt system.

Fristen afhænger af jeres regnskabsår

Pligten gælder fra det første regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere (bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025). Følger jeres forening kalenderåret, skulle I altså bogføre digitalt fra 1. januar 2026, og det regnskabsår er allerede i gang.

Har foreningen forskudt regnskabsår, starter pligten først, når det nye regnskabsår begynder. Begynder jeres regnskabsår for eksempel 1. juli, gælder kravet fra 1. juli 2026. I skal ikke lægge bogføringen om midt i et regnskabsår (ABF, 2025).

Er en kalenderårs-forening endnu ikke kommet i gang, er opgaven ikke at vente til næste år. Reglerne gælder for det regnskabsår, I står i nu, så det handler om at få valgt system og flyttet bogføringen hurtigst muligt.

Loven kræver registrering og opbevaring i et digitalt system

Kravet består af to dele (bogføringslovens paragraf 16). Foreningen skal registrere sine transaktioner løbende i et digitalt bogføringssystem, og den skal opbevare registreringerne og de bilag, der dokumenterer dem, i systemet.

Systemet skal enten være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller selv opfylde lovens krav, hvilket mest er relevant for specialudviklede systemer. For en forening er det enkleste at bruge et registreret system. Erhvervsstyrelsens fortegnelse er offentlig og rummer over 100 systemer (juli 2026), og styrelsen skriver selv, at man med et registreret system kan være sikker på, at det opfylder lovens krav.

Kravene til selve systemet står i lovens paragraf 15:

• løbende registrering med bilag knyttet til hver postering
• betryggende opbevaring af registreringer og bilag i 5 år
• anerkendte standarder for it-sikkerhed med bruger- og adgangsstyring
• automatisk sikkerhedskopiering
• understøttelse af e-fakturaer og en offentlig standardkontoplan

Papirmapper og almindelige regneark lever ikke op til de krav. Et regneark tager hverken automatisk sikkerhedskopi eller kobler et bilag fast til hver postering, og det er netop det, loven kræver af systemet.

Beskrivelsen af bogføringsproceduren gælder allerede

Uafhængigt af den digitale frist skal foreningen have en skriftlig beskrivelse af sin bogføringsprocedure (bogføringslovens paragraf 6). Kravet omfatter foreninger over samme omsætningsgrænse og er ifølge ABF allerede trådt i kraft, uanset om I er begyndt at bogføre digitalt.

Beskrivelsen skal som minimum svare på tre spørgsmål:

• Hvordan sikrer foreningen, at alle transaktioner bliver registreret nøjagtigt og snarest muligt?
• Hvordan opbevares regnskabsmaterialet betryggende i 5 år?
• Hvem har ansvaret for registrering og opbevaring?

En andelsboligforening har typisk få og enkle transaktioner, og ifølge ABF vil en simpel beskrivelse, der opfylder minimumskravene, være tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde. ABF har lavet en vejledning tilpasset andelsboligforeninger, som ligger under organisationens standarddokumenter.

Tjekliste: det skal bestyrelsen gøre nu

Opgaven er overskuelig, når den deles op. Her er de otte punkter, en bestyrelse bør arbejde sig igennem, gerne i denne rækkefølge.

1. Find jeres regnskabsår frem, og fastslå hvornår pligten gælder for jer.
2. Opgør omsætningen med boligafgiften regnet med for de to seneste afsluttede indkomstår, typisk 2024 og 2025.
3. Tjek om jeres nuværende bogføringsprogram står i Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer.
4. Bogfører en administrator for jer, så spørg hvilket system de bruger, og om det er registreret. Få svaret på skrift.
5. Skriv beskrivelsen af foreningens bogføringsprocedure. Det krav gælder allerede.
6. Læg en fast rutine for bilag: hvordan kommer fakturaer og udlæg ind, hvem godkender dem, og hvor lander de.
7. Spørg jeres revisor, om systemvalget spiller sammen med deres arbejde med årsregnskabet. ABF anbefaler at rådføre sig med revisor.
8. Sæt beslutningen på næste bestyrelsesmøde, og skriv den ind i referatet.

Punkterne 1 til 4 kan klares på en aften. Resten handler om at vælge og komme i gang, ikke om at blive regnskabsekspert.

Konsekvensen ved at lade stå til er bøde

Overtrædelse af kravet om digital bogføring kan straffes med bøde (bogføringslovens paragraf 33). Loven fastsætter ikke ét beløb. Bøden udmåles efter virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed, og om der er tale om gentagne overtrædelser. Ved særligt omfattende overtrædelser idømmes en skærpet bøde.

Erhvervsstyrelsens vejledning indeholder en vejledende bødetabel. For virksomheder med en nettoomsætning under 10 mio. kr. er niveauet 10.000 til 25.000 kr. ved mindre omfattende overtrædelser og op til 250.000 kr. ved særligt omfattende (Erhvervsstyrelsen, Vejledning om bogføringsloven, 2026). Domstolene afgør den konkrete sag.

Erhvervsstyrelsen kan også give påbud om at bringe forholdene i orden, og det kan straffes med bøde ikke at efterkomme et påbud. En forening, der ignorerer reglerne, risikerer altså både påbud og bøde oveni arbejdet med at indhente det forsømte.

Der er ingen grund til dramatik, men heller ikke til at vente. Jo længere bogføringen ligger i papirmapper eller regneark, desto mere skal flyttes og dokumenteres bagefter. At komme i gang i god ro er billigere end at rydde op under pres.

Systemvalget, og hvor Andelo passer ind

Vælg systemet ud fra foreningens behov, ikke ud fra reklamer. Start i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, og vurdér tre ting: om systemet er enkelt nok til frivillige, om prisen passer til foreningens størrelse, og om jeres revisor kan arbejde sammen med det. ABF anbefaler ikke bestemte systemer, men har samarbejdet med udvalgte udbydere om at få sit eksempel på en kontoplan ind i deres systemer.

For en ordens skyld: Andelo er ikke et bogføringssystem og står ikke i Erhvervsstyrelsens fortegnelse. Andelo er et foreningssystem, der håndterer alt det udenom. Fakturaer kan sendes direkte til foreningens egen mail-adresse i systemet, bestyrelsen godkender bilag digitalt, beboere kan sende udlæg med kvittering, og alt hvad bestyrelsen ændrer, bliver logget. Godkendte bilag kan sendes automatisk videre til foreningens bogføringssystem via webhook.

Mange foreninger ender derfor med en kombination: et registreret bogføringssystem til selve bogføringen og et foreningssystem til bilag, dokumenter og beboere. Det vigtige lige nu er det første. Uden et registreret bogføringssystem opfylder foreningen ikke loven.